Samlevejledning

Heatbed

Nu skal heatbed'en have ledninger og modstand loddet på og monteres på printeren.

Prusa i3 Steel 3D printer

Slutmål

Stacks Image 83

Materialer

  • Heatbed
  • NTC modstand
  • 55 cm tyk sort ledning
  • 55 cm tyk rød ledning
  • 2 x 55 cm tynd ledning
  • 4 x M3 20mm bolte
  • 12 x M3 låsemøtrikker


Step 1: Lodning af heatbed

Start med at skære en bane over på heatbed'en med en hobbykniv, markeret med stiplet gult på billedet herunder. Vær sikker på, at I har skåret banen HELT over!

Tag derefter den MEGET lille NTC modstand og lod den på mellem de to ben markeret på billedet herunder (Pro tip: lod lidt loddetin på de den ene ø på selve heatbed'en først og lod dernæst modstanden på den - lod dernæst den anden ende. Så er det ingen sag at montere den helt fladt).

Lod nu to tykke ledninger (sort + rød) på de store felter på heatbed'en, den røde på 1 og den sorte skal forbinde felt 2 med 3 og så videre ud. Ledningerne skal være ca. 20 cm. lange.

Lod til slut to tynde ledninger på de to felter, som er forbundet med RAMPS på billedet herunder (farven er ligegyldig, ligesom de ikke kan vendes forkert). De skal også være ca. 20 cm. lange.

  • Heatbed
  • Skær banen over
  • Lod NTC modstand på
  • Lodning af strømførende ledninger
  • Stacks Image 517

Materialer:

  • Heatbed
  • NTC modstand
  • 55 cm tyk sort ledning
  • 55 cm tyk rød ledning
  • 2 x 55 cm tynd ledning


Step 2: Montering af heatbed

Nu skal heatbed'en monteres på printeren. Ved at bruge 4 x 20mm M3 bolte og 3 låsemøtrikker pr. bolt kan I montere heatbed'en i alle hjørner, som angivet på billederne herunder.

Spænd den øverste møtrik godt, men husk at heatbed'en er lavet af et forholdsvis blødt metal, så ikke for hårdt. De nederste to møtrikker er dem, som justerer højden på heatbed'en, så de skal justeres senere og behøver derfor ikke blive strammet helt så hårdt på nuværende tidspunkt.

  • Heatbed montage 1
  • Heatbed montage 2
  • Heatbed montage 3

Materialer:

  • Heatbed
  • 4 x M3 20mm bolte
  • 12 x M3 låsemøtrikker


Kommentarer

Hvis I har kommentarer eller forslag til forbedringer af informationen her på siden, så byd endelig ind: